Isbjørnens øko-blog og alverdens små skriblerier

Onsdag d. 18. april hoppede kæresten og jeg på et fly til Rom. Forinden havde jeg haft en del nerver på vdr. rejsen derned, da jeg ikke sådan har rejst på egen hånd før, men alt skulle vise sig at gå godt.

Vi fløj fra Kastrup v. 11-tiden og var i Roms lille Ciampino lufthavn 2-3 timer senere. Den lufthavn er ikke nært så moderne indrettet som Leonardo DaVinci lufthavnen, og transportmulighederne til centrum er meget ringere, så vi havde faktisk aftalt at tage en taxa, men Sterling, som vi fløj med, havde et tilbud på noget bus-transport til Termini (hovedbanegården), som vi benyttede os af.

Så skulle vi bare finde hotellet… Det havde jeg ikke regnet med ville blive et problem, da jeg har boet i den selv samme gade på en tidligere tur, men det tog alligevel sin tid. Vi spejdede efter en hotel-agtig facade/indgang eller noget stort neonskilt, men det viste sig så, at vores hotel blot var markeret med et 20 x 30 cm skilt på en meget annonymt udseende port.

Hotellet var privat og meget, meget lille. Det bestod af 8-10 værelser på 2. sal i en ejendom, hvor der foruden hotellet var helt almindelige boliger. Personalet var venligt, men deres engelsk var mildest talt beskedent.

Efter at have slappet lidt af ovenpå rejsen, og fået vores ting på plads, gik turen ud i den romerske eftermiddagssol. Vi var meget heldige med vejret! 22-25 grader og fuld sol hver eneste dag! Vi tog en bus fra Termini til Piazza Venezia, hvor Mussolinis gamle residens ligger, og gik derfra til Pantheon, som er et af det mest fantastiske, gamle bygningsværker dernede. Den har overlevet i sin oprindelige form, da den på et tidligt tidspunkt blev indviet som kristen kirke, og dermed undgik det Rom på marmor og mursten, som paverne op igennem tiden ellers har udsat antikkens monumenter for.
Kæresten, der ikke har været i Rom før, var imponeret

Vi fik turens første af mange, mange is, og fik derefter videre til Piazza Navona, hvor der i antikken lå en væddeløbsbane. Og det var så her, at vi gik lige lukt i fælden, og fik flettet armbånd af et par kække, romerske fyre. Før vi kunne nå at sige nej tak, var knuden bundet, og vi var bogstavelig talt blevet bundefanget på det groveste. Heldigvis den eneste af den slags oplevelser på turen Måske kunne de se på vores blege hudfarve, at vi lige var landet… De var i hvert fald nogle værre hustlere.

Og ellers gik eftermiddagen og det første af aftenen med at slentre rundt i gaderne i det område, og vi var også lidt nede og kigge på floden, hvor der var flot solnedgangsudsigt til Peterskirken i det fjerne. Ville gerne sætte billede ind, men kan vist ikke hitte ud af det… Ser lige om det virker…

Om aftenen besluttede vi os for at opsøge en restaurant, som jeg havde besøgt med mine forældre på en tidligere tur. I guidebogen var den markeret som billig, men det havde det tydeligvis lavet om - måske pga. omtalen i bogen. Maden var god, men det var ikke lige det prisleje, som vi havde lagt budget efter.

På onsdag vil denne tid sidder kæresten og jeg højst sandsynligt og æder hjemmelavet, italiensk is på en piazza et sted dernede i Syden! Kan slet ikke vente! Det bliver fantastisk! Og selvom jeg har fri heeele dagen imorgen, har jeg alligevel allerede pakket det meste, og resten ligger klar i en nydelig bunke, så det hurtigt kan komme i kufferten.

Gruer stadig for sikkerhedstjekket. Får min bøjle-bh-bøjle mon alarmen til at hyle? Åh gips! Får koldsved hver gang. Ikke fordi, at jeg har en 40 cm køkkenkniv i ærmet, som de ikke må se, men ganske enkelt fordi det er liiidt pinligt, at stå der - med hundredevis af mennesker omkring sig - når alarmen går af, fordi man har en 5′er i lommen.

Overvejede faktisk at klæde mig på til lejligheden. Sådan, at eneste metal i min beklædning ville være føromtalte bøjle. Men nu tager jeg alligevel min nye vindjakke på. Som selvfølgelig er smækfyldt med metalliske lynlåse og knapper. Men forhåbentligt ligner jeg ikke typen, der har en bazooka under trøjen.

Indrømmet.. Dette indlæg er rent og skær tidsfordriv. Ved simpelthen ikke hvad jeg skal give mig til. Kan slet ikke finde ro. Går sgu ud og napper mig en Søbogård hyldeblomstvand… Købte lige 10 stk i Søstrene Grene idag. MUMS!

Så er man hjemme fra et par timers shoppetur med et par veninder. Gik ikke så galt som det kunne ha’ gået i selskab med dem. Der købte jeg kun en fiks sommerkjole. Nej, det gik galt, da vi gik hver til sit. Da besluttede jeg, at give sandal-jagten endnu et forsøg, og jeg stod af ved fisketorvet på vejen hjem.
Ind i Skoringen, var det vist… Yes, masser af sandaler. Prøvede nogle til 300 og 400 kr. Duede ikke rigtigt. Sad sært. Og de skal sidde perfekt, hvis jeg skal gide at vade rundt i dem i timevis i Rom i næste uge. Prøvede omsider et par til 600 kr. Uh, de var gode. Bløde og rare at have på. Og endda pæne (det er praktiske sko ellers sjældent).
600 kr for et sandaler er meget på SU-budget, men med hjem kom de altså…

Så nu sidder jeg her.. Træt og fattig, og hælder kølig saftevand i mig, og har altandøren stående vidt åbent. Og spekulerer over hvad jeg skal have på af tøj den dag, vi tager afsted. Mindst muligt metal. Risikoen for, at metaldetektoren går af i lufthavnen skal reduceres til et minimum. Dvs. intet med knapper af metal eller noget med lynlåse. Bøljebh undgår jeg nok ikke.. Så risikerer måske at blive befamlet lidt alligevel.

Trænger virkeligt til den rejse nu… Efter mislykket eksamen i onsdags (Det er ikke din skyld, Space). Vil ud og se lidt andre himmelstrøg..

Underboen larmer. Spiller PS eller sådan noget. Og så lige, når jeg endelig havde sat mig tilrette for at læse til eksamen. Tør ikke gå derned, og banke på. Da jeg - via tidligere larm - ved, at han også banker sin kæreste nu og da.

Søndage er kedelige, og opfodrer til inaktivitet. Der er længere imellem bus og tog, så man tager ikke helt så “bare lige” et sted hen. Det kræver planlægning, og allerede dér kan man så sukke opgivende og lade være. De fleste butikker er lukkede, så hvis man endelig tog et sted hen, kunne man ikke gå i butikker.. Og det er nu engang en af vi kvinders yndlingsbeskæftigelser.

Men, jeg skal vist heller ikke shoppe mere.. Var på et ganske uskyldigt H&M-kig med kæresten igår. Styrede målrettet udenom Madonnas kollektion (kan ikke ha’ den kvinde, og synes at hendes tøj er kedeligt.. så no thanks), og imod de afdelinger, som plejer at være noget for mig. Skulle egentlig bare have et par bukser, og det virkede i sig selv som ufordring nok. Som en anden blogger skrev om forleden, er bukser simpelthen umulige for visse kvinder at finde. Jeg er en af dem. Men det gik faktisk rimelig glat, og jeg fandt et par sorte jeans m smalle ben, som min numse så tilforladelig ud i. Jeans plejer ellers at placere mig i en af to følgende katagorier: Desperat hore, som har mast sin røv ned i alt for små, lavtaljede bukser, så baller stritter ud overalt… eller lillepige uden hofter i uformelige bukser.
Men.. Det her par var faktisk et kup, og til den dejlige H&M pris på 299 kr. Overvejer at købe et par mere. Man skal jo udnytte det, når man endelig finder noget, der sidder godt.
Nå, men helt imod forventning var det ikke en pestilens at have kæresten med. Pludselig gik der de-fantastiske-5-bøsse i ham, og han kom med diverse forslag til tøj, jeg skulle prøve. Og gik mig således overtalt til at købe for 1099 kr tøj. Og det er altså en del tøj, når vi snakker H&M.

Det var vist kedelige søndage, jeg kom fra…
Men med butikkerne lukkede er der jo ikke meget andet at lave, end at sidde herhjemme og kigge ud på gråvejret, drikke pulver-latte og læse til plantefysiologieksamen på onsdag. Og så iøvrigt tænke på, at der nu kun er sølle 10 dage til kæresten og jeg lander i Rom, og nok nogenlunde på dette tidspunkt står i lufthavnen dernede, og ser lidt forvirrede ud.

Det er første gang jeg er ude at rejse på egen hånd (Sverige og grænsehandel i nordtyskland tæller ikke). Altså, hvor der ikke er forældrer eller lærere, som har arrangeret alt for mig. Det er på engang befriende, dejligt og nervepirrende. Går alt som de skal? Jeg har det fx meget nervøst med, at jeg fra flyselskabet ikke har andet end et reservationsnummer. Hvad blev der er, at sende billetter til folk m posten? Så var man da sikker på, at de var der.
Det samme med hotellet… Der har jeg også kun et bookingnummer og password, som jeg har fået tilsendt pr. mail. Sådan var det vist også, da jeg var dernede med mine forældre for 3 år siden, og der var der ingen problemer. Men jeg ser mareridtet for mig.. At vores reservation somehow er blevet slettet, og at der ikke er plads til os på hotellet. Eller på noget hotel overhovedet, da turistsæsonen jo er godt igang. Aaaaaargh!!!

Et par beroligende kommentarer ville være på deres plads right about now

.. på trend’en med jeopardy-katagorier!

Mine 7 drømmekatagorier
(Jeg vil allerede nu gerne advare om, at det her bliver nørdet.. RIGTIGT nørdet!)

1. Sydamerikanske akvariefisk
2. Orkidéer for dummies (er ikke ekspert i emnet endnu)
3. Romerske kejsere (her terpet i forbindelse med forestående rejse)
4. Vandmænds anatomi (dyret - ikke stjernetegnet)
5. Knorr-retter (man er vel studerende.. og doven i et køkken)
6. Skov-metal-musik
7. Hunderacer

Mhm.. Ja! Så fik vi det på plads…

. . .

Og nu vil jeg iøvrigt begive mig tilbage til læsningen efter denne her lille overspringshandling. FY, urbanblog! Skam sig! Slemme blog og bloggere, der lokker så meget, at Isbjørnen ikke får læst grundigt nok til eksamen!

Har iøvrigt samlet alle vigtige rejsepapirer i en mappe. Bookingnumre, pas, valuta osv. Så er der styr på sagerne. Jesus, hvor jeg glæder mig til den tur. Ikke kun for de kulturelle oplevelser.. Men også fordi romantikken i forholdet altså trænger til et spark bagi. Og Rom er nu altså en af de mest romantiske byer, jeg kan komme i tanke om Vi skal spise pasta ala Lady & Vagabonden, og gå aftentur langs Tiberen, og spise is på den spanske trappe i solen.

Ja, så fik jeg endelig set det. Det omtalte film af og med Al Gore, og hans korstog af foredrag for at få verden til at indse, at den er helt gal med kloden.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan verden mon havde set ud, hvis han havde vundet præsidentvalget i USA. Måske var alle de milliarder gået til miljø, nedbringelse af CO2 udslip og vedvarende energi.. I stedet for den nuværende præsidents krige mod alverdens “onde” muslimer.
Måske havde fremtiden set meget lysere ud…

Filmens kritikere mener, at det for det første er propaganda og for det andet, at skrækscenarierne er overdrevne.
Og til det har jeg så at sige:
Det er næppe propaganda, når manden tilsyneladende ikke stiller op til det kommende præsident valg, og vist iøvrigt ikke er meget inde i politik mere. Og *hvis* det ér propaganda, så håber jeg sørme, at det virker… For den mand burde have mere magt i vores verden. Selvfølgelig skulle der i så fald ligge handling bag hans ord.
For det andet… Nej, hans billeder af smeltende is og ørken er ikke overdrevent. På min uddannelse har vi beskæftiget os med global opvarmning, og konsekvenserne af den er ikke små. Og spørgsmålet er faktisk, om vi overhovedet kan nå at bringe tingene på ret køl igen. Måske er det allerede for sent, da verdenshavene rummer en enorm pulje af opløst CO2, som vi blive frigivet til atmosfæren, hvis CO2′en der nedbringes.

Men uanset hvad, så er det sgu på tide, at folk får øjnene op.. Ikke kun magthavere rundt omkring i verden, men også menig mand, som lystigt brænder kilowatt timer af, og kører i store, osende biler.

Personligt har jeg ikke lyst til at sætte børn i verden, som det ser ud nu. For hvis der ikke snart sker noget drastisk, så forudser jeg, at det er slut med vores civilisation om få århundrede.

Man skal åbenbart skrive om mænd og sex for at blive læst her ;)

Men jeg vil følge diverse bloggeres opfordring og skrive lidt om mine eks’er.. Sådan i stikord. Vil jo heller ikke udlevere for meget.
Først kan man fristes til at filosofere lidt; hvornår er nogen en eks? Hvornår er nogen en kæreste? Efter x antal uger? Når de har mødt ens forældre? I dunno… Jeg lader min intuition bestemme her.

“M” var den første. Sød, kærlig og tålmodig, men ældre. Og det er ikke nødvendigvis et problem, men det endte det med at blive, når der var så stor erfaringsmæssig forhold. Er iøvrigt gift og har barn nu. Er lidt mærkeligt.

“L” var den første ‘rigtige’ kæreste, og den første på alle mulige andre måder Endte desværre ikke helt godt, og vi taler desværre ikke sammen idag. Men jeg hører fra min storebror, som L deler musikinteresse med, at han har det godt. Han var en god første, rigtige kæreste.

“A-1″ var vist tidsfordriv. Var overhovedet ikke min type. Og det var åbenbart gengældt, for han var mig utro og droppede mig efterfølgende. Men hans familie var sød… Dem kan man godt savne.

“A-2″ var en mærkelig gut. Vi havde interesse indenfor biologi/medicin/kemi samt rollespil/fantasy tilfælles, men adfærdsmæssigt passede vi ikke sammen, så det endte også ganske brat.

Så var der “R”… Havde kendt ham siden jeg var 15-16 år gammel, og dengang var han med til at give en meget usikker pige lidt mere selvtillid, og for det vil jeg være ham evigt taknemmelig. Var selvfølgelig varm på ham allerede den gang, så jeg kunne slet ikke dy mig, da jeg 5 år senere fik mulighed for, at kaste mig over ham. Kemi’en var der, men vi levede i hver vores verden - Jeg var lige begyndt på uni, og han levede foran sin PC i nattetimerne, og ville en dag ikke følge mig til toget, da han “lige havde aftalt at raid’e mit sit guild”.. Nå!
Men han fortjener at være glad, og han har vist også fundet sig en ny, som måske bedre kan sætte pris på ham.

Og nu er der så “M-2″, som er mit et og alt. Og som jeg, i modsætning til mange af de andre, har mødt ude i det virkelige liv, og ikke på hver sin side af en computerskærm. Vi har fælles interesser og drømme, og selvom vi i hverdagen arbejder med vidt forskellige fag, gør det ikke noget. Jeg har det fint med ikke at dele mit universitetsmiljø med ham. Man må godt have nogle ting i et forhold, som bare er ens eget
Vi har det rart sammen… Og jeg glæder mig til at komme til Rom med ham, og få genoplivet lidt af den romantik, som er gået tabt i mit eksamensræs.

Sidder atter hjemme i min lejlighed og hører høj musik. Og kan stadig ikke helt fatte, hvad der har ramt mig. Jeg var til eksamen i videnskabsteori i formiddags.. Og fik et 9-tal?! Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Jeg mener.. Jeg har jo ikke forstået det fag. Overhovedet! Det siger mig ikke en dyt, og jeg havde sat mig for bare at få kæmpet mig til et 6-tal.. Og så går jeg hen, og får en nydelig over-middel karakter som 9?!
Og jeg synes endda, at de trak mig rundt i alt muligt andet, end lige det spørgsmål, jeg havde trukket. Meget underligt.
.. De har sikkert bare været flinke. Jeg mener.. Hvilken ond lærer/censor vil tvinge stakkels studerende til re-eksamen i noget så ubrugeligt, som videnskabsteori?
(allright, ved godt, at det ikke er et totalt ubrugeligt fag.. det er sikkert fint, at have snust lidt til det… men 99% af os skal jo aldrig beskæftige os med det igen)

Nu vil jeg ordne akvarier, orkidéer, køkken og lægge tøj på plads… Alt det, som er blevet forsømt imens jeg har eksamensstresset. Og så vil jeg kigge lidt på det projekt, som jeg skal forsvare imorgen.

Ved egentlig ikke, om det bliver værre eller bedre…
Bedre fordi jeg bedre kan lide plantefys end bioVT, og dermed også er stærkere i det.
Værre fordi jeg virkeligt gerne vil præstere noget flot overfor den underviser, som måske skal være min BA/specialevejleder, når den tid kommer. Det giver altså en del præstationsangst.

Men først.. Aller først… Vil jeg hoppe og danse lidt til dette nummer:
http://www.youtube.com/watch?v=YXQHZEGpvy0

Igår stod jeg og ventede på S-toget på Danshøj st. En gut stod ved siden af, og læste i en blå bog.. Jeg lurede lidt på omslaget, og konstaterede, at det var Kaj Sands marin-øko-bog, som jeg selv var tvunget til at købe sidste år, da jeg skulle på sommerkursus.
Toget kommer, og vi stiger på. Der er masser er plads, men jeg sætter mig bevidst på sædet over for ham, med det formål at komme i snak. Vil gerne spørge ham, om han læser biologi.. Det er altid dejligt med lidelsesfæller. Men i mange minutter sidder jeg og beglor hans bog, og overvejer hvordan jeg skal starte samtalen… Helt ærligt.. Hvor svært kan det lige være?! “Læser du biologi?”, kunne være et udmærket bud.
Men jeg overvejer frem og tilbage i så lang tid, at vi omsider ender på Flintholm st., hvor han står af.

Hvorfor er jeg så hæmmet?
Er så super selvtillidsløs når det kommer til fremmede mennesker

Er sikkert gået glip af en hyggelig sludder..

..

Nå..

Videnskabsteori er iøvrigt et helvedes fag.
Hvis nogen har en mening om Darwins evolutionsteori i forhold til Newton, eller kan fortælle mig fortælle mig forholdet mellem paradigmer og metaforer, må de gerne lægge en kommentar